SENCE Copenhagen er lig med unikke og trendy smykker. Det er eksklusive smykker til den trendsættende kvinde, der ikke er bange for at være first mover. Med smykkerne fra SENCE Copenhagen kan hun mixe og matche alt efter dagens tøjstil, farvevalg og humør – og på den måde bruge smykkerne til at understrege sin helt egen personlige stil. Med vores smykkekollektion ønsker vi at give kvinderne friheden til at lege med deres smykker og på den måde fremhæve deres individuelle stil og personlighed.
Vi har visualiseret bøgetræernes form, når deres grene bevæger sig langsomt i vinden, og sommerblomsternes farver mod det varme grønne græs.
De følelser og den stemning har vi kombineret med en farvepalette af friske, glade og skønne farver. Fra æblegrøn og koralrød til nude soft toner. Sommerfarverne er repræsenteret i materialer som læder og udsøgte halvædelsten.
Som altid med vores smykker ønsker vi, at du skal mixe og matche, så smykkerne passer til din personlighed, dit humør og den historie, du ønsker at fortælle.
Mulighederne for at kombinere vores SENCE Copenhagen smykker er uendelige. Og netop derfor er mulighederne for at bruge dem til at understrege din helt egen personlige stil og stemning også uendelige.
Kombiner smykkerne fra vores nye forår/sommerkollektion på kryds og tværs – og hiv smykkerne fra tidligere kollektioner frem af skuffen og kombiner med dem også. På den måde kan du skabe dit helt eget udtryk.
Rød og grøn avanturin, amazonit og jade er nogle af de halvædelsten, vi har brugt meget i den nye forår/sommerkollektion. Det er sten i friske pangfarver, der passer godt til sommerens modefarver i år. Men er man mere til de afdæmpede bløde farver, er for eksempel smykker med rosakvarts eller swarovski-krystaller altid et godt bud, og dem har vi selvfølgelig også stadig.
Ungt skandinavisk design
SENCE Copenhagens smykker er designet af unge upcoming skandinaviske designere, der alle brænder for smykker, design og mode og kombinationen af de tre elementer. Vi er modeførende, og vores smykker er stærkt inspireret af de seneste trends, af modesæsonens stemninger og farver – og af den skandinaviske stil.
Hos SENCE Copenhagen glemmer vi nemlig aldrig vores skandinaviske rødder, selvom vi sagtens kan have været hele verden rundt for at hente inspiration til vores smykkekollektioner. Vores udgangspunkt er altid skandinavisk design og kvalitet. Det er vi stolte af, og vi leder altid efter de bedste kvalitetsmaterialer til hvert eneste smykke. Vi bruger så vidt muligt naturlige materialer og halvædelstene til vores smykker.
SENCE Copenhagen er et ungt og hurtigt voksende designerbrand, der allerede er veletableret i en lang række europæiske lande. Vores unikke smykker sælges således i Danmark, Tyskland, Schweiz, England, Irland, Frankrig, Østrig, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Finland. Og snart kommer der flere lande til.
En omfattende kollektion
Vores smykkekollektion er efterhånden ganske omfattende, og vi tør godt påstå, at vi har noget for enhver smag. Hvad enten man er til store smykker eller mindre, mere diskrete smykker, til farvede smykker i pangfarver eller smykker i afdæmpede bløde toner.
Vores priser er også på et niveau, hvor de fleste kan være med. Så kan man tillade sig den luksus, det er, at have nogle forskellige smykker at skifte med, alt efter tøjvalg, stemning og situation. Man kan for eksempel vælge at give den fuld gas med farverne og vælge et bredt læderarmbånd i orange den ene dag, mens man den næste dag toner ned med et helt enkelt forgyldt eller forsølvet armbånd.
Vi har smalle og brede læderarmbånd i alverdens farver, helt enkle forsølvede eller forgyldte armbånd i messing og armbånd i halvædelsten i et væld af farver og kombinationer. Har man lyst til det, kan man tilføre sit armbånd et helt personligt præg ved at vælge at smykke det yderligere med et eller flere charms. Også her er der masser af forskellige charms at vælge imellem.
Vi har de fineste feminine øreringe med de smukkeste halvædelsten i mange forskellige farver og slibninger. Og har man lyst til det, kan man vælge en ring med en matchende sten. Alle vores ringe fås i to størrelser. Man kan også vælge en halskæde med et vedhæng, der matcher. Eller vælge en helt enkel halskæde, der så kan danne basis for de charms, man vælger at smykke halskæden med.
De forskellige charms fra SENCE Copenhagen er hurtige at tage af og på, og på den måde kan man hurtigt ændre sin halskæde og give den et helt andet udtryk, der passer perfekt til det tøj, man har på, eller måske netop udgør en stærk kontrast til tøjet. De forskellige charms med facetslebne dråbeformede halvædelsten, ferskvandsperler, forgyldte eller forsølvede miniature tekander, nøgler, stjerner, knapper, håndtasker, hjerter osv. kan i øvrigt også bruges på vores armbånd. Så der er virkelig mulighed for at mixe og matche helt efter smag, stil, humør og personlighed.
Et hurtigt overblik over ringe, halskæder, armbånd og øreringe, der matcher hinanden i forhold til stil og farvevalg, får man ved at kigge under vores forskellige serier. Nugget er for eksempel smykker i dæmpet rosa og jordfarver. Camelot er fine smykker i dæmpede orange, gule og turkis nuancer. Je t’aime er – selvfølgelig – serien med de sødeste hjertesmykker. Summer Romance er flotte markante smykker med pink jade og stærkgrøn avanturin. Og Emily er serien med de skønneste dæmpede farver og sten som grå agat, rosakvarts og akvamarin.
Der er masser af muligheder for at mixe og matche smykkerne fra SENCE Copenhagen, så spørgsmålet er egentlig bare, hvad man har lyst til at begynde med – og så kan man jo udvide sin samling efterhånden.
Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.
1
Smykker.dk bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelsen samt til at tilpasse indhold og annoncer.Vi benytter trejdeparts cookies fra Google til indsamling af data og cookies til anonym sporing på tværs af hjemmesider. Ved at bruge vores site godkender du brugen af cookies. Læs mere om cookies